Menu

Online indmeldelse

Betaling af kontingent er helt ufravigeligt i Fløng-Hedehusene Fodbold(FHF). Klubbens økonomi kan ikke hænge sammen uden kontingenter. I FHF modtager vi på lige fod med andre idræts- og kulturforeninger tilskud fra kommunen til klubbens drift. Tilskudsreglerne er bl.a. baseret på antallet af betalende medlemmer, og kommunen foretager regelmæssig kontrol af de faktiske forhold omkring vores kontingentinddrivelse.

I FHF kan man normalt komme og træne 4 gange eller 14 dage uden at være indmeldt. Derefter skal man indmeldes i klubben og kontingent skal betales.

Kontingent restance

Som medlem betaler du kontingent to gange årligt hhv. 1. marts og 1. september.

Er du tilmeldt automatisk kortbetaling, vil kontingentet blive trukket automatisk.

Du er som medlem forpligtet til at opdatere dit betalingskort og sikre at kontakt oplysninger er korrekte på https://mit.dbu.dk/  (mail, adr., tlf. nr., mv.).

  • Betales kontingentet ikke indenfor de 7 dage, modtager du 1. betalingspåmindelse (der pålægges ikke gebyr) på 8. dagen. Herefter har du atter 7 dage til at betale det fastsatte kontingent.
  • Sker dette ikke, får du tilsendt 2. og sidste betalingspåmindelse (der pålægges ikke gebyr).
  • Du skal benytte til hver en tid tilsendte betalingslink.
  • Har du ikke betalt efter anden betalingspåmindelse, vil du blive spærret for deltagelse i træning og kampe i klubben.
  • Træneren / holdlederen gøres opmærksom på, at du er spærret til træning og kampe.
  • Når der er betalt går op til 24 timer, før du efter en spærring atter vil kunne deltage i træning og kampe.

Betaling af kontingent! Vær opmærksom på at vi IKKE længere sender girokort, PBS opkrævninger eller mulighed for bank overførsel! Derimod skal du blot betale dit kontingent via betalingslinket i den mail du har modtaget i din mail indbakke. Har du ved en fejl slettet mailen eller kan ikke finde den, kan du kontakte vores kasserer pr. mail kassereren@fhfodbold.dk og få tilsendt en påmindelse.

HUSK at du selv er ansvarlig for at betale kontingent. Det er ikke anderledes her i FHF end når det gælder din egen husleje eller billånet!
HUSK at man ikke kan træne eller spille kamp i FHF, hvis man ikke har betalt sit kontingent. Du vil blive låst via klubbens system.
HUSK at dit spillercertifikat tilbageholdes, så længe du ikke har meldt dig ud og/eller undlader at betale skyldigt kontingent.

Spillercertifikat

Som spiller er du forpligtet til at have et gyldigt spillercertifikat. Det følger dig og ligger i den klub hvor du spiller fodbold. Kommer du fra en tidligere klub og har trænet og spillet kampe i denne, skal du huske at angive at du kommer fra en tidligere klub, når du melder dig ind i FHF. Find din tidligere klub på listen ved indmeldelse.

Når du har meldt dig ind, godkender klubben din indmeldelse og du er hermed spilleberettet til kampe. Det er derfor vigtigt at du angiver en tidligere klub.

Læs her klubbens velkomstfolder for ungdommen (Bemærk at dette kun er en webversion).

Læs her FHIs (hovedafdelingen) velkomstfolder for alle afdelinger i FHI regi.

I FHF har vi den holdning, at der ikke er plads til gratister. Vi lukker et hold, hvis der er for mange skyldnere. Denne konsekvens kan forekomme urimelig og at det rammer de forkerte, nemlig dem som betaler kontingent, men det er desværre nødvendigt for at komme problemet til livs.
Vi har også en klar politik om at skyldnere IKKE får udleveret deres spillercertifikat før skyldigt kontingent er betalt.

Kontingentsats fastsættes ved den årlige generalforsamling i midten af marts. Vi praktiserer ikke særlige rabatordninger. Trænere med børn i klubben kompenseres på anden vis. Søskenderabat bruger vi heller ikke da vores priser generelt er lave. Kontingent betales i marts og september. Ved udmeldelse refunderes IKKE for resterende kontingentperiode.

Brug for støtte: Er du nyt medlem eller eksisterende i Fløng-Hedehusene Fodbold og har brug for støtte til kontingent, kan du via organisationen BROEN Danmark, ansøge tilskud. Ud over tilskud til kontingent, kan de også være behjælpelig med udstyr.

Har du fået støtte fra BROEN og skal meldes ind i klubben, kan nedenstående link bruges. Vær opmærksom på at indmeldelse via nedenstående link, kun er til brug for medlemmer, som har været i dialog med BROEN. Har du ikke været i dialog og fået tildelt støtte, vil din indmeldelse blive annulleret.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk