Menu

Persondataforordning (GDPR)

image

Nye regler om databeskyttelse for danske fodboldklubber

Idrætsforeninger har i mange år været underlagt persondatalovens regler for behandling af personoplysninger. Den 25. maj trådte EU's nye databeskyttelsesforordning i kraft. Den skærper bl.a. Fløng-Hedehusene Fodbolds pligt til at oplyse om samt dokumentere, hvilke oplysninger, vi har registreret om vores medlemmer. Klubberne kan stadig indsamle, opbevare og anvende personoplysninger fra medlemmerne, så længe der er saglige og legitime grunde hertil.

Helt overordnet stiller Databeskyttelsesforordningen fire hovedkrav til Fløng-Hedehusene Fodbolds behandling af medlemmernes personoplysninger.

  • Fløng-Hedehusene Fodbold skal altid have et sagligt formål med at registrere og behandle personoplysninger og skal begrænse disse oplysninger til de strengt nødvendige i forhold til det saglige og legitime formål.
  • Fløng-Hedehusene Fodbold skal dokumentere, at den har overblik over behandlingen af personoplysninger. Det gør Fløng-Hedehusene Fodbold bl.a. i en såkaldt ”fortegnelse”, hvor den angiver, hvilke typer af oplysninger, der behandles, hvem der behandler dem, og hvor de arkiveres.
  • Fløng-Hedehusene Fodbold skal informere medlemmer om, hvilke oplysninger der er registreret og hvorfor. Dette sker i Fløng-Hedehusene Fodbolds såkaldte ”privatlivspolitik”, som også kan læses her på hjemmesiden.
  • Endelig skal Fløng-Hedehusene Fodbold have tilpas datasikkerhed og skal anmelde brud på datasikkerheden til Datatilsynet.

De nye EU-regler betyder bl.a., at du som medlem har krav på at få at vide, hvilke oplysninger Fløng-Hedehusene Fodbold har registreret om dig, og du har ret til at få berigtiget dem. Du har også ret til at få slettet informationer om dig, som Fløng-Hedehusene Fodbold ikke længere har sagligt belæg for at opbevare. Som udgangspunkt må Fløng-Hedehusene Fodbold dog godt af administrative grunde gemme oplysninger om almindeligt medlemskab i op til 1 år efter ophør.

Derudover betyder de nye databeskyttelsesregler, at DBU har besluttet at indføre et digitalt fodboldpas for alle spillere, som skal hjælpe alle med at overholde den nye databeskyttelsesforordning. Fodboldpasset lanceres i maj.

Det er Fløng-Hedehusene Fodbold som sådan, der er dataansvarlig og derfor skal sikre, at reglerne overholdes. Bestyrelsen har dog udpeget en tovholder for beskyttelse af Fløng-Hedehusene Fodbolds personoplysninger, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål om Fløng-Hedehusene Fodbolds databeskyttelsespolitik.

For yderligere info om de nye databeskyttelsesregler henvises til DBU’s temaside: https://www.dbu.dk/klubservice/persondata/persondata-i-dansk-fodbold/

Læs mere om hvordan klubben sikre sig privatlivspolitik her. Ønsker man indsigt i fortegnelsespligten, kan man kontakte webmaster for nærmere information.

Ellers kan vi henvise til DBU’s Data Protection Manager på persondata@dbu.dk

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk