Menu

Ledige stillinger

image Træner søges

Kunne du tænke dig at blive en del af Fløng-Hedehusene Fodbold? Vi har mange aktive drenge og piger, der flere gange om ugen løber rundt på banerne, spiller fodbold og har det sjovt. Derfor søger vi altid personer, der kunne tænke sig at bidrage til de unge menneskers udvikling og samtidig blive en del af en klub som de sidste par år har gennemgået en stor forandring og hvor bredden er i højsædet.

I Fløng-Hedehusene Fodbold tilbyder vi dig at blive en del af et spændende udviklingsmiljø, hvor ungdomsafdelingen i den nærmeste fremtid bliver sat under lup for at kunne forbedre forholdene for vores medlemmer. Du skal derfor være klar til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer, ligesom du kan få lov til at bidrage til klubbens udvikling med dine idéer og erfaringer. 

Fløng-Hedehusene Fodbold er drevet af mange frivillige, som gør en kæmpe indsats for at hjulene kan dreje rundt. "Frivillige" dækker over meget, lige fra trænere/holdledere til dommere og ikke mindst klubbens bestyrelse. Fra tid til anden falder der folk fra, nye årgange kommer til osv. osv..

Har du lyst til at være en del af drivkraften i Fløng-Hedehusene Fodbold, så kig nedenfor.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om FHF
Fløng-Hedehusene Fodbold er en klub der blot tre dage inden Covid19 lukkede Danmark ned startede på en rejse mod at øge klubbens størrelse og styrke vores kvalitet. Der er en utrolig god og stor opbakning til at genfinde klubbens position som den foretrukne klub i nærområdet.
Klubbens nye bestyrelse er i øjenhøjde med klubbens dedikerede frivillige og du vil derfor som træner i Fløng Hedehusene Fodbold kunne sparre og dygtiggøre dig som træner sammen med klubbens 1. holds træner, sportslige udvalg, og øvrige trænere kollegaer.
Klubben råder også over Hedehus Hallen som ligeledes med Hedehusene Idrætspark(HIC) er en selvegne institution.

Fløng-Hedehusene Fodbold består i dag af ca. 40 trænere/ledere fordelt på 30 hold i ungdom og senior som spiller i DBU Sjællands rækker.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.